Det digitale gæsteberedskab
Tryghed på
de danske småøer
Trygge Øer mobiliserer frivillige med relevante kompetencer inden for sundhed og sikkerhed, når de opholder sig på de danske småøer.
Behov for nye løsninger
På mange danske øer falder befolkningstallet, mens antallet af gæster stiger. Det øger presset på det lokale beredskab, som skal løse flere opgaver med færre ressourcer.
Trygge Øer konceptet er et supplement til øens eksisterende beredskab. Ordningen aktiverer fagpersoner som læger, politi, sygeplejersker, jordemødre, paramedicinere og brandfolk, når de opholder sig på øen.
Ved en hændelse kan beredskabet hurtigt alarmere frivillige i området, så de kan yde førstehjælp og støtte den lokale indsats, indtil det professionelle beredskab når frem fra fastlandet.
"Når færgen er sejlet, har vi kun hinanden."
Vær med til at skabe tryghed
Har du en faglig baggrund inden for sundhed eller sikkerhed? Så kan du gøre en konkret forskel, når du besøger de danske småøer.
Læge
Sygeplejerske
Jordemoder
Brand
Politi
Ambulance
Rygraden i Trygge Øer
OBS: I disse uger tester vi Trygge Øer appen på Anholt. Du kan downloade test-appen her, hvis du er en del af testen. Appen er den digitale platform, der forbinder dig som fagperson med øernes beredskab. Enkel at bruge, hurtig at aktivere.
- Tilmeld dig med din faglige profil
- Bliv automatisk aktiveret ved krisesituationer
- GPS-baseret lokation til øernes beredskab
- Du bestemmer selv hvornår du er tilgængelig
Få besked når den endelige app kan downloades
En effektiv og frivillig løsning
Trygge Øer er et digitalt gæsteberedskab, der forbinder frivillige fagpersoner med øernes beredskab, når det virkelig gælder.
Download appen
Hent appen og opret din profil med din faglige baggrund.
Bliv aktiveret
Ved en akut hændelse sender alarmcentralen en alarm til frivillige på øen via appen.
Gør en forskel
Bring dine kompetencer i spil og hjælp til, indtil hjælpen ankommer fra fastlandet.
Det vil du gerne vide
Trygge Øer er et digitalt øberedskab, der gør det muligt at aktivere frivillige med relevante kompetencer, når de opholder sig på udvalgte danske øer. Formålet er at skabe tryghed tættere på og sikre hurtigere hjælp ved akutte hændelser.
Trygge Øer bliver udbredt gradvist. I første fase testes løsningen på udvalgte danske øer. Målet er, at flere øer bliver en del af Trygge Øer i løbet af de kommende år.
Nej. Trygge Øer er et supplement til det eksisterende beredskab. Som frivillig støtter du de lokale kræfter, for eksempel akutgrupper, førstehjælpsgrupper og det stedlige brandberedskab, indtil yderligere hjælp når frem.
Ja. Det er frivilligt og ulønnet at være en del af Trygge Øer. Du bestemmer selv, om du vil være tilgængelig, og du kan altid sige nej til en opgave, hvis det ikke passer, eller hvis du vurderer, at opgaven ligger uden for dine kompetencer.
Trygge Øer er målrettet personer med en relevant faglig baggrund inden for sundhed, sikkerhed, beredskab eller førstehjælp. Det kan for eksempel være politibetjente, sygeplejersker, læger, jordemødre, paramedicinere og brandfolk.
Nej, det er helt gratis at tilmelde sig og bruge appen. Trygge Øer er et non-profit projekt, der bygger på frivillighed og fællesskab.
Når en hændelse indmeldes via 1-1-2, vurderer alarmcentralen som normalt, hvilke ressourcer der er behov for. Hvis hændelsen sker på en ø, der er en del af Trygge Øer, kan appen aktivere relevante frivillige, som befinder sig på øen.
Det kan for eksempel være akutte hændelser som hjertestop, alvorlig sygdom, brande, ulykker eller pludselige fødsler, hvor hurtig og kvalificeret hjælp kan være afgørende.
Du modtager information om hændelsen og om, hvor der er brug for hjælp. Herefter kan du vælge at acceptere eller afvise opgaven. Accepterer du, kan du bevæge dig mod stedet, hjælpe inden for dine kompetencer og afslutte opgaven i appen.
Det forventes, at du kun tager opgaver, du har kompetencer til, og som du har mulighed for at hjælpe med. Du er ikke på vagt, og du har ingen faste forpligtelser. Du stiller dine kompetencer til rådighed, når du kan og vil.
Trygge Øer drives af Beredskabsforbundet i samarbejde med TrygFonden. Projektet har bred opbakning fra kommuner, øsamfund og beredskabsaktører.
Et stærkt partnerskab
Trygge Øer er forankret i et samarbejde mellem organisationer, der kender beredskabet og de danske øer indgående.
Beredskabsforbundet
Beredskabsforbundet er en frivillig beredskabsorganisation med over 100 års erfaring. De står bag den daglige drift og udvikling af Trygge Øer.
TrygFonden
TrygFonden arbejder for et tryggere Danmark og støtter Trygge Øer med midler og viden til at udvikle løsningen og sikre dens udbredelse.
Sammenslutningen af Danske Småøer
Sammenslutningen af Danske Småøer repræsenterer øsamfundene og sikrer, at løsningen matcher øernes faktiske behov og virkelighed.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål om Trygge Øer, eller er du kommune og vil høre mere om mulighederne? Så kontakt os.