• Appen
  • Sådan virker det
  • Om trygge øer
  • Find Trygge Øer
  • BLIV FRIVILLIG

    Appen der gør dig til en del af beredskabet

    Du behøver ikke være fastboende for at gøre en forskel. Når du opholder dig på en ø, kan du via Trygge Øer-appen stille dine kompetencer til rådighed, hvis der opstår en akut hændelse.

    Appen forbinder frivillige med relevante kompetencer med det lokale beredskab på øen. Det sker hurtigt, enkelt og præcist, så hjælpen kan komme tættere på, indtil yderligere beredskab når frem.

    Trygge Øer er et supplement til øens eksisterende beredskab. Det betyder, at du ikke overtager en opgave, men kan støtte de lokale kræfter, når der er brug for det.

    Tilmeld dig én gang – vær klar hver gang

    Du tilmelder dig som frivillig én gang. I appen udfylder du dine oplysninger, angiver din faglige baggrund og bekræfter din profil.

    Vi spørger kun om det, der er nødvendigt: hvem du er, hvilke kompetencer du har, og hvordan du kan kontaktes.

    Når du er oprettet, kan appen registrere, om du opholder dig på en ø, der er en del af Trygge Øer. Du skal derfor ikke tilmelde dig igen, hver gang du besøger en ø.

    Ankomst til øen – appen ved, du er der

    Når du ankommer til en ø, der er med i Trygge Øer, registrerer appen automatisk din position. Herefter kan du vælge, om du vil være tilgængelig som frivillig.

    Du bestemmer altid selv, om du er klar til at blive alarmeret. Du kan slå din tilgængelighed til og fra direkte i appen.

    Det er enkelt, frivilligt og uden faste forpligtelser.

    Når alarmen går

    Hvis der opstår en relevant hændelse på øen, kan beredskabet aktivere appen. Du modtager en alarm med de vigtigste oplysninger om hændelsen, herunder opgavens karakter, afstand og mødested.

    Du vælger selv, om du vil acceptere eller afvise opgaven. Hvis det ikke passer, eller hvis du vurderer, at opgaven ligger uden for dine kompetencer, kan du altid sige nej.

    Accepterer du opgaven, får du den nødvendige information i appen og kan bevæge dig mod stedet. Når du er fremme, kan du melde det i appen. Når indsatsen er afsluttet, afslutter du opgaven samme sted.

    Appen er udviklet til at være enkel at bruge, også når situationen er presset.

    For dig med kompetencerne – og lysten til at bruge dem

    Appen er til dig, der har en faglig baggrund inden for sundhed, sikkerhed, beredskab eller førstehjælp. Det kan for eksempel være som læge, sygeplejerske, jordemoder, paramediciner, politibetjent, brandmand eller tilsvarende.

    Når du opholder dig på en ø, kan dine kompetencer gøre en reel forskel i de første vigtige minutter, inden yderligere hjælp når frem fra fastlandet.

    Explainer – sådan bruger du appen

    Rygraden i Trygge Øer

    OBS: I disse uger tester vi Trygge Øer appen på Anholt. Du kan downloade test-appen her, hvis du er en del af testen. Appen er den digitale platform, der forbinder dig som fagperson med øernes beredskab. Enkel at bruge, hurtig at aktivere.

    • Tilmeld dig med din faglige profil
    • Bliv automatisk aktiveret ved krisesituationer
    • GPS-baseret lokation til øernes beredskab
    • Du bestemmer selv hvornår du er tilgængelig

    Vil du være med?

    Har du en faglig baggrund inden for sundhed eller sikkerhed? Tilmeld dig som frivillig og gør en forskel på de danske småøer.