• Appen
  • Sådan virker det
  • Om trygge øer
  • Find Trygge Øer
  • BLIV FRIVILLIG

    Bliv frivillig

    Er du uddannet politibetjent, sygeplejerske, læge, jordemoder eller brandmand, kan du gøre en reel forskel, når du opholder dig på en dansk ø. Trygge Øer skaber tryghed og nærhed og bidrager til at redde liv, når der opstår akutte hændelser.

    På mange øer er beredskabet begrænset, og responstiden kan være lang. Når du stiller din faglighed til rådighed, er du med til at sikre hurtigere hjælp og styrke indsatsen, når det gælder.

    Din faglighed kunne være:

    Har du særlige kompetencer, vil du ofte være blandt de første på stedet og kunne gøre en afgørende forskel. Det kan for eksempel være ved hjertestop, alvorlig sygdom, brande eller pludselige fødsler, hvor der er behov for hurtig og kvalificeret hjælp.

    På øer er der ofte længere responstid på ambulance, lægehelikopter og beredskab fra fastlandet. Derfor er din indsats en vigtig del af det samlede ø-beredskab, også når du blot er på ferie eller opholder dig på øen i kortere tid.

    Vær med til at skabe tryghed

    Som frivillig downloader du appen og tilmelder dig. Herefter registrerer appen automatisk, om du opholder dig på en ø, der er en del af Trygge Øer. Du skal kun tilmelde dig én gang. Når du befinder dig på en relevant ø, kan du blive alarmeret, hvis der er brug for din hjælp.

    Du bliver en del af et samlet ø-beredskab og samarbejder med det professionelle beredskab og de lokale initiativer, der allerede findes, som for eksempel akutgrupper, førstehjælpsgrupper og det stedlige brandberedskab. Din indsats supplerer den eksisterende hjælp og bidrager til et mere robust beredskab på øen.

    Det er heldigvis sjældent, at der opstår alvorlige hændelser. Men når det sker, er hurtig og kvalificeret hjælp afgørende.

    Download appen der, hvor du normalt henter apps. Tilmeld dig, og vær med til at skabe Trygge Øer i Danmark.

    Rygraden i Trygge Øer

    OBS: I disse uger tester vi Trygge Øer appen på Anholt. Du kan downloade test-appen her, hvis du er en del af testen. Appen er den digitale platform, der forbinder dig som fagperson med øernes beredskab. Enkel at bruge, hurtig at aktivere.

    • Tilmeld dig med din faglige profil
    • Bliv automatisk aktiveret ved krisesituationer
    • GPS-baseret lokation til øernes beredskab
    • Du bestemmer selv hvornår du er tilgængelig