Samtykkeerklæring
Videregivelse af dine oplysninger, der behandles i Trygge Øer Appen, til brug for forskning
Der forskes i ordningen ”Trygge Øer” med det formål at undersøge, hvilken effekt ordningen har, samt hvordan ordningen eventuelt kan forbedres. Forskning er af afgørende betydning for at sikre, at ordningen er proportional og vedbliver med at være til gavn for beredskabet på danske øer.
Såfremt du afgiver dit samtykke, videregiver Østjyllands Beredskab alle oplysninger indsamlet via ”Trygge Øer” Appen til de danske regioner til brug for forskning relateret til ordningen.
Ja, jeg giver mit samtykke til, at mine personoplysninger, som behandles om mig i ”Trygge Øer”-appen, videregives til danske regioner som forsker i ordningen ”Trygge Øer”.
Videregivelsen sker udelukkende med henblik på forskning.
Mit samtykke omfatter følgende oplysninger om mig:
- Kontaktoplysninger, herunder navn, telefonnummer og eventuel e-mailadresse
- Lokationsoplysninger, når jeg opholder mig på en Ø i Danmark, og kun i de perioder hvor jeg aktivt har valgt at stå til rådighed
Der behandles ikke følsomme personoplysninger i GDPR’s forstand jfr. art. 9.
Mit samtykke forudsætter, at jeg også har givet samtykke til at være frivillig i ordningen Trygge øer.
Jeg er gjort bekendt med, at det er fuldstændigt frivilligt, at jeg giver samtykket, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage ved at kontakte Østjyllands Brandvæsen.
Tilbagetrækning af samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket forud for tilbagetrækningen.
Jeg er bekendt med, at Databeskyttelsesforordningen giver mig følgende rettigheder:
- Ret til at trække mit samtykke tilbage.
- Ret til at anmode om indsigt i hvilke personoplysninger Østjyllands Brandvæsen behandler om mig.
- Ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af personoplysninger.
- Ret til at anmode om begrænsning af behandlingen eller gøre indsigelser mod behandlingen.
- Ret til at indgive klage til Datatilsynet.
Jeg er bekendt med, at jeg kan læse mere om Databeskyttelsesreglerne på Datatilsynets hjemmeside – www.datatilsynet.dk.
Jeg kan i øvrigt læse mere om hvordan Østjyllands Brandvæsen behandler min persondata i Privatlivspolitikken og se Østjyllands Brandvæsens kontaktoplysninger: Link